• Udvikling af innovative værktøjer til byggebranchen
  • Samarbejde med eksterne partnere muliggør brug af fagspecifik ekspertviden

Verdensmål 9 har til formål at skabe en robust og intelligent infrastruktur, der sikrer lande og lokalsamfund, og kræver nye måder at leve på og producere produkter så ressourceeffektivt som muligt. Den teknologiske udvikling er også nøglen til at finde varige løsninger på både økonomiske og miljømæssige udfordringer ved for eksempel at skabe nye arbejdspladser og fremme energieffektivitet. At investere i videnskabelig forskning og innovation er alle sammen vigtige måder at fremskynde bæredygtig udvikling.

PASCHAL ønsker, sammen med vores partnere, hele tiden at styrke vores position som branchens førende inden for innovation. Det er ved at forstå markedet og fokusere på forbedringer for mennesker og forudse deres behov, at vi kan udvikle innovationer og digitale løsninger, der hjælper med at forbedre byggeriet og gøre det endnu nemmere at lave komplekse, geometriske løsninger ved anvendelse af traditionel forskalling.
I de seneste år har vi deltaget i en række projekter omkring udvikling af nye, innovative metoder til effektivisering af arbejdsprocesser på byggepladser og højere sikkerhed i byggeriet.
Projekterne er blevet muliggjort med støtte fra henholdsvis Innovationsfonden og EU-støtte og er udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere med store faglige og innovative kompetencer inden for deres respektive fagområder. Derudover arbejder vores dygtige medarbejdere hver dag i samarbejde med vores kunder om at optimere og forbedre både vores egne og vores kunders arbejdsgange og -processer med afsæt i hverdagens udfordringer.