AARhus er et nyt ikonisk byggeri i bydelen Aarhus Ø. Byggeriet er tegnet af et projektteam bestående af Gehl og BIG og med dets to harmoniske AA’er, der er som to ikoniske pyramider, er det noget af det første, der ses ved indsejling til Aarhus. Formålet med området har været at gentænke hele udviklingen af den nye havnebydel Aarhus Ø.

AARhus er udviklet ved at tage udgangspunkt i Bjarke Ingels’ spørgsmål: ”Hvis alle mennesker er forskellige, hvorfor er alle lejligheder i moderne byggerier så ens?”. AARhus er svaret derpå.

Det 65 meter høje byggeri er bygget i en aftrappet form for at sikre, at alle lejlighederne får en optimal kombination af sol og havudsigt. Da byggeriet samtidig ligger helt ud til Aarhus Bugten har den varierende vindlast på de enkelte etager haft betydning for mængden af montageudstyr, der skulle bruges til hver etage. PASCHAL’s tekniske afdeling har her ydet rådgivning i forhold til at der blev monteret den rigtige mængde af elementstøtter på den enkelte etage.

Kunde: MT Højgaard A/S