Kvæsthusmolen
In-Situ prisen til Kvæsthusmolen
Ved en stor prisfest i marts arrangeret af Dansk Beton blev bl.a. In-Situ prisen uddelt, og den blev givet til projektet på Kvæsthusmolen i København.
Projektet består af del over vandet og det store parkeringsanlæg i 3 etager under vandet. Og det er både pladsens rillede belægning og brug af indfarvet beton, der matcher Skuespilhusets mørke facadeteglsten og det smukke, gennemførte og overbevisende brug af lys insitu beton i parkeringsanlægget, der fangede dommerkomiteen, og gjorde at dette projekt blev valgt som vinder blandt de 4 nominerede projekter.
NCC har stået for det omfattende og til tider udfordrende arbejde med at etablere et 3 etagers parkeringsanlæg under vandet og PASCHAL leverede LOGO form i store mængder til byggeriet. I tæt samarbejde med arkitekterne bag projektet (Lundgaard og Tranberg) og NCC leverede vi forme, der skulle sikre både et bestemt formaftryk og et særligt nittemønster på støbepladen.