Nyt medlem i pensionistklubben
Når året 2020 rinder ud takker Flemming Nørgaard af for denne gang og går på pension.
Flemming har været servicekonsulent hos PASCHAL i næsten 14 år. Kunderne har nydt godt af hans store erfaring med forskallingsarbejdet, og har altid været frisk på at give en hånd med. Flemming har også været en rigtig god kollega med lune og godt humør!
Nu skal Flemming bruge tid i privaten og hos venner, hvor der helt sikkert er noget der skal fixes.
Vi takker Flemming mange gange for hans indsats for PASCHAL.
Flemming giver nu stafetten videre til Tom Jensen og Martin Christensen, som er klar til at tage over.
Vi fejrer Flemming med en frokost på kontoret i Århus i dag sammen med medarbejderne i Århus.