Hos PASCHAL-Danmark A/S stræber vi efter altid at være first-mover; både når det gælder stilladser og forskalling men også når det kommer til teknologi. Med ny teknologi, har vi formået at gøre byggepladsen levende ved hjælp af kunstig intelligens.

PASCHAL AR på byggeplads marts 2021

I samarbejde med Alexandra Instituttet har PASCHAL-Danmark A/S udviklet en Augmented Reality App, der gør det muligt at se 3D modeller af forskallingsforme eller understøtning direkte ude på byggepladsen. Med PASCHAL AR-appen kan der opnås en bedre forståelse af den elektroniske tegning og det er muligt at kontrollere, at det er monteret korrekt.

Da vi løbende udvikler og forbedrer PASCHAL AR-appen, er der ikke længe til, at vi kan lancere en helt ny funktion. Den nye funktion er baseret på LIDAR-teknologi, som er en metode til at bestemme distancen ved, at fokusere på et objekt med en laser og derved måle tiden fra det reflekterede lys returnerer til modtageren. Kort sagt bruger LIDAR ultraviolet eller infrarødt lys til at afbillede objekter. Derved kan teknologien også bruges til at lave 3D-repræsentationer på forskellige overflader.

Med den nye funktion, kan appen nu genkende de enkelte dele i stilladset som er bygget på pladsen. Som det ses i videoen, kan appen sættes til at genkende eksempelvis ’diagonaler’, hvorved brugeren løbende kan kontrollere, at stilladset er bygget korrekt. I PASCHAL AR-appen kan man markere inspektionsafvigelser og sende disse til vores ingeniører, som kan lave et direkte plug-in til Revit-modellen, hvor de kan lave en risikovurdering og identifikation af eventuelle behov for udbedringer.

Da iPad Pro (f.o.m. 2020) og iPhone 12 Pro-serien er forsynet med en LIDAR-scanner, giver den sammen med PASCHAL AR-appen, en hurtigere og mere realistisk AR-oplevelse. Den nye funktion er blot en af de ting som vi udvikler på. Hos PASCHAL arbejder vi hele tiden med at udvikle metoder til at effektiviserer og forbedrer sikkerheden i byggeriet.