Vi kan nu byde velkommen til vores nye salgskonsulent Jesper Klejstrup, som allerede har haft sin første arbejdsdag d. 12. april 2021.

Jesper er 47 år og er uddannet murer og bygningskonstruktør. Tidligere har Jesper arbejdet som byggeleder og har de seneste år arbejdet med salg af IT til byggebranchen. Jobbet som salgskonsulent hos PASCHAL var det oplagte valg, da Jesper kan gøre brug af sin uddannelsesmæssige baggrund og sine mange års erfaring.

”For mig er kundekontakten vigtig. Jeg ser frem til at kunne komme ud og besøge kunderne og rådgive dem til den bedste løsning. Det er vigtigt for mig at være ærlig og troværdig, og jeg stræber efter altid at give kunderne den bedst mulige service” siger Jesper.

Privat er Jesper gift og bor i Horsens. Sønnen på 17år er på efterskole, hvor der er rig mulighed for at dyrke interessen for fodbold. I mange år har Jesper også fungeret som fodboldtræner for sønnens hold.
Nu er trænerollen byttet ud med rollen som tilskuer, især når Brøndby løber ind på banen. Pga. Corona har der desværre ikke været muligt at komme på skiferie, som familien er rigtig glade for.

Jesper kan kontaktes på tlf. 2773 8393 eller på [email protected]